Skip to main menu

Et andet navn for Hold'em - det populæreste pokerspil.

Texas Hold'em er den mest populære form for poker. Det er også den nemmeste type poker at lære.

Spillere modtager to 'hole'-kort, som kun de kan se og bruge. Herefter uddeles fem fælleskort, som alle kan se og bruge. Spillere kan sammensætte deres fem kort på hånden fra begge dele, ét eller ingen af deres hole-kort i kombination med fælleskort.

Spillet er inddelt i fire indsatsrunder, og satningen bevæger sig rundt om bordet i urets retning. Indsatserne begynder fra pladsen ved siden af dealeren, som bevæger sig en plads til venstre efter hver hånd. I online-spil erstatter dealerknappen den 'rigtige' dealer.

Hvis to eller flere spillere har lige stærke fem-korts hænder, bliver potten delt mellem disse to spillere. Hvis der er en ekstra jeton tilbage, får spilleren som sidder nærmest til venstre for dealerknappen denne jeton. På PartyPoker.net er værdien af denne ekstra jeton = 1 cent.

Blinds

Inden et spil starter, foretager de to spillere til venstre for dealeren 'blind bets'. Det hedder de, fordi de foretages, før spillerne har set nogen kort. Blinds sikrer, at der helt fra spillets begyndelse er penge i potten at spille for. Spilleren til venstre for dealeren anbringer 'small blind' og spilleren til venstre for ham igen 'big blind'.

Pre-Flop

Hver spiller får to kort med billedsiden nedad. Disse kort kaldes "hole"-kort. Herefter begynder den første spiller til venstre for big blind den første indsatsrunde. Spilleren har tre muligheder: Han/hun kan vælge "Call", "Raise" eller "Bet". 

Call
matche beløbet i big blind,
Raise
øge det satsede beløb
Fold
smide sine kort og indsats i spillet.

Dette mønster fortsætter bordet rundt i urets retning indtil alle spillerne har haft mulighed for at reagere.

Hvis en spiller vælger at øge indsatsen, skal alle de spillere, som fortsat ønsker at deltage i potten, matche dette beløb, øge beløbet yderligere eller smide deres kort uden at lægge flere penge i potten.

Spilleren som sidder med big blind (den første fulde indsats) kan vælge "Check" og dermed blive i spillet uden at lægge flere penge i potten. Hvis en modstander vælger at øge beløbet, har spilleren med big blind følgende tre muligheder: "Fold", "Call" eller "Re-raise".

Når alle spillerne har smidt deres kort eller matchet de øvrige spilleres indsatser kommer floppet på bordet.

Flop

Tre fælleskort med forsiden opad placeres midt på bordet. Spillerne kan bruge disse kort til at danne deres fem-kortshånd. Herefter begynder næste indsatsrunde.

The Turn

Et fjerde fælleskort uddeles med forsiden opad på bordet. Tredje indsatsrunde begynder.

The River

Det femte og sidste fælleskort uddeles, og sidste indsatsrunde begynder.

Showdown

Hvis der er mere end én spiller tilbage i spillet, er der showdown, hvor spillerne viser deres kort, og den højeste hånd vinder (se Korthændernes rangorden). Hvis to spillere har samme hånd, deles puljen lige over.